I køkkenet stopper Katten Jørgen ved havedørens kattelem ved siden af nogle tomme flasker med specialøl og vin. I baggrunden hænger store, kobberfarvede gryder og pander over komfuret, og på køkkenbordet ligger den seneste udgave af Weekendavisen side om side med kogebøger og poser med krydderier og et gammelt sort-hvidt billede af Peter Aalbæk. Det er fra de tidlige teenageår i Tølløse. Han sidder i en striktrøje med runde briller og en kasket på hovedet med skærmen vendt opad. Det lange, røde, bølgende hår stikker frem under. Han har en smøg siddende mellem pege- og langefingeren og et drilsk smil på læberne.
Så høres der skridt på trappen i gangen, og kort efter kommer den 50 år ældre version til syne. En times boblen har fyldt tanken, og gnisten er vendt tilbage i øjnene.
“Det var skønt,” siger Peter Aalbæk med et veltilfreds smil: “Nu er jeg anderledes lattermild.”
Katten Jørgen kigger op på ham fra gulvet foran den enorme bogreol i den første stue. Bogreolen fylder det meste af den ene sidevæg og er spækket med bøger. Om filmhistorien, om Ingmar Bergman og Lars von Trier, om kunst og design, om slotte og herregårde. Moderne danske successer af Morten Pape, Dy Plambeck og Naja Marie Aidt, krimier af Anne Ekberg, Jo Nesbø og Lars Kepler, rejsebøger til blandt andet Venedig, Egypten og New York, musikbøger, ordbøger, slægtsbøger fra Samsø, Svinets Historie og en kæmpemæssig Bibel. En guide til gourmetcigarrygning, en bog med pinuppiger, Snøvsen, Tarzan og Ringenes Herre. Bøger om bæredygtigt byggeri og topledelse, om Steve Jobs og Jens Otto Krag, om Peter Øvig og Jørgen Leth, om Lise Nørgaard og Ayn Rand, om Carl Nielsen og Carl Mar Møller. Klassikere af store forfattere som Milan Kundera, Haruki Murakami, Ernest Hemingway og Klaus Rifbjerg, men naturligvis også de højtagtede knaldromaner af Jan Guillou, John Grisham og favoritten Wilbur Smith.
Der er også faderens bøger. Midt i den store bogreol på en hylde for sig selv står hans samlede værker på rad og række.
Men dem har Peter Aalbæk ikke læst.