DEN KÆRLIGHED DU HAR TIL MIG af Jens Albinus

ELLERS VILLE JEG FORTRYDE af Michael Meyerheim

GLEMMER JEG af Helle Malmvig

Valuta

Skønhed og skræk

199,95 kr

På rejser rundt i det tyske har forfatterne, en ung og en ældre, en dansk og en tysk, talt sammen om Holocaust, nazismen og det kommunistiske diktatur i DDR. Om mure, der blev rejst og faldt igen. Om skæbne og skyld. Om opera, fodbold, fordomme, ølstuer, hiphop, Thomas Mann, Merkel og mad. En kritisk kærlighedserklæring til et indviklet land og folk.


”Nogle er bedre end andre. Thomas Mann var bedre end langt de fleste.”


Fra Skønhed og skræk

Skønhed og skræk af Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster

Uddrag fra bogen


Ulla: Det er sådan, at lige om hjørnet fra, hvor vi selv bor, ligger noget, som er langt mere indviklet end det, vi selv kender til. Det har altid interesseret mig, lige siden jeg kom til banegården i Hamborg som 13-årig, på vej på skitur i Schweiz med min skoleklasse fra Aarhus. Der tænkte jeg: ’Hvad er det for noget, det her?’ Jeg mistede pusten, fordi jeg var et sted, som var helt anderledes. Der var hul i taget på banegården, der var tog, der gik til Moskva, der var helt utroligt fattige mennesker, og der var mennesker fra alle mulige steder i verden. Der var mange dufte i luften. Et virvar. Alt sammen noget, vi slet ikke kendte til i Danmark. Det er et punkt, der tiltrækker og interesserer mig.

Hvis vi så taler videre om, hvad jeg konkret godt kan lide ved Tyskland, vil jeg sige, at jeg godt kan lide, at det er et varieret land, et land med mange facetter. Der er, som jeg har nævnt, både et kultiveret land og et land med plads til det, som nogle ville opfatte som ølstuevulgariteter, men det kan have sin charme og tid. Der er al denne højkultur, og der er gadekunst og hiphop. Det er kort sagt svært at blive træt af Tyskland. Jeg har tyske venner. Jeg synes altid, at jeg lærer noget af dem. Jeg er ikke nødvendigvis enig med dem, men jeg forstår, at de i deres livshistorie og familiehistorie har nogle dramaer og rystelser med sig, som jeg ikke har. Det søger jeg hen imod, fordi jeg oftest synes, at andre mennesker er mere interessante, end jeg selv er.

Mirco: Hvad lærer man så af det?

Detaljer

24-05-2022
ISBN 9788793982529
145 x 220 mm
256 sider
413 g
Omslag: Sune Ehlers
Sats: Kathinka Fennestad

Ulla Terkelsen (f. 1944). Efter eget udsagn verdens ældste tv-journalist.

Mirco Reimer-Elster (f. 1986). Laver radio om Tyskland. Bedriver analyse af Tyskland og USA på TV 2.
Måske du også synes om disse udgivelser ↓