Spis
Sælges med signatur
Jesper Uhrup Jensen har været restaurantanmelder i 30 år og chefredaktør for magasinet gastro i 20 af dem. Han har set, hvordan Danmark, ledt an af Noma og det nye nordiske køkken, i de årtier er blevet en gastronomisk supermagt. Det har aldrig været bedre - nogle af verdens bedste restauranter ligger i København, danske kokke vinder Bocuse d’Or mesterskaber, og det regner med Michelinstjerner.
Det har heller aldrig været værre. For et meget stort antal danskere, hverken kan eller vil lave mad. Den står ofte på rugbrødsmadder eller takeaway. Hvordan blev det så godt og samtidig så skidt?
I SPIS øser Jesper Uhrup Jensen generøst af sin viden om dansk madkultur - og manglen på samme. Bevæbnet med en skarp pen deler han sine iagttagelser, anekdoter og erfaringer. Alt fra de bedste og værste serveringer (det er noget med et fiskehoved på en pind) over kokkene (både de krukkede og de dygtige) til mormorkøkkenet (hvis mormor taler vi egentlig om?). En bog om det vi spiser og dem, vi er.
Fra Spis